Den generative kunstige intelligens’ eksplosive vækst rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang man bør bruge kunstig intelligens i undervisningen i grundskolen. Bør man bekæmpe eller omfavne brugen af kunstig intelligens? Eller findes der en gylden middelvej?
Af Kasper Riehm Sørensen
Kunstig intelligens (KI), på engelsk kaldt artificial intelligence (AI), er en computers efterligning af handlinger, som man normalt forbinder med menneskelig intelligens. Der findes mange typer KI, men den mest kendte er formentligt generativ KI, som for alvor vandt indpas i slutningen af 2022 som følge af lanceringen af ChatGPT den 30. november samme år. På blot to måneder fik ChatGPT 100 millioner brugere, hvilket gør den til den hurtigst voksende applikation nogensinde. Til sammenligning tog det den næsthurtigst voksende applikation, TikTok, der blev lanceret internationalt i september 2017, hele ni måneder at nå det samme antal brugere.
Hvordan fungerer generativ KI?
Generativ KI bruger modeller til at producere tekst, billeder, videoer og lyd ud fra en prompt, som er en ordre om at udføre en bestemt funktion. Den generative KI anvender statistiske teknikker til at identificere mønstre, eksempelvis ord- og sætningsopbygninger, i store datamængder, for eksempel sproglige korpusser, som er enorme samlinger af tekst. På den måde lærer den at foretage forudsigelser af, hvad der vil være mest sandsynligt at producere.
Typer af generativ KI omfatter blandt andet chatbots (såsom ChatGPT, SkoleGPT, Gemini og Microsoft Copilot), billedgenereringsprogrammer (såsom Stable Diffusion, Midjourney og DALL-E), videogenereringsprogrammer (såsom Sora, Fliki og Synthesia) og lydgenereringsprogrammer (såsom MusicLM og MusicGen).
Teknologiforståelse som fag
Regeringen vedtog i marts 2024, at teknologiforståelse fra 2027 skal være et valgfag i udskolingen i folkeskolen. ”Det er for sent først i udskolingen at begynde at undervise i teknologiforståelse, for eleverne er jo allerede i gang med at snuse til kunstig intelligens lang tid før det,” udtrykker 49-årige Ann Gystad, der arbejder som lærer og læsevejleder på Balleskolen i Silkeborg. Her underviser hun i dansk og engelsk i udskolingen. Balleskolen er en folkeskole med 49 lærere og 605 elever fordelt over 0.-9. klassetrin, hvor undervisningen foregår i åbent plan.
Desuden kan indførelsen af teknologiforståelse som et valgfag frem for et obligatorisk fag skabe kønsmæssig ulighed blandt eleverne, da det vil blive de IT-kompetente og -interesserede drenge, som vil vælge faget, mens pigerne i højere grad vil finde det uvedkommende. Det skønner 41-årige Esben Bækkelund Jensen, der er lærer på Balleskolen. Her underviser han udskolingen i kulturfag, matematik og geografi. Ved siden af lærergerningen er han ansat som pædagogisk konsulent hos VIA Center for Undervisningsmidler, hvor han vejleder i teknologiforståelse i grundskolen.
15-årige Samuel Peña Jensen, der går i 9. klasse på Balleskolen, ville ikke bryde sig om at have et reelt fag, hvor de bliver undervist i, hvordan de kan bruge KI, ligegyldigt om faget er valgfrit eller obligatorisk. Han tror dybest set, at det ville være ”spild af tid”.
Fire af hans kammerater på årgangen nikker enstemmigt. 15-årige Sofie Mathilde Hoppe Biensø, der også går i 9. klasse på Balleskolen, udtrykker, at hun ”intet personlig behov” har for at blive undervist i, hvordan man bruger KI. Hun foreslår som alternativ, at ”det kunne være mere relevant og spændende” at have et fag, hvor de lærer, hvordan de ”kan genkende tekst, billeder, video og lyd skabt af kunstig intelligens og adskille det fra produkter skabt af mennesker.” De fire øvrige elever er fuldstændigt enige i hendes forslag.
Bekæmpe eller omfavne?
Ann Gystad, Esben Bækkelund Jensen og Tess Hines er enige om, at man som lærer i vid udstrækning bør omfavne brugen af KI i undervisningen i grundskolen, da det er uundgåeligt og er kommet for at blive. 37-årige Tess Hines arbejder som lærer på Balleskolen, hvor hun underviser mellemtrinnet og udskolingen i matematik, kulturfag og naturfag.
”Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge kunstig intelligens, men hvordan vi skal bruge kunstig intelligens. Der kommer intet godt ud af at lukke øjnene for kunstig intelligens i folkeskolen, for det bruges ude i omverdenen,” fremhæver Ann Gystad.
”Vi er nødt til at turde udsætte eleverne for kunstig intelligens. Ellers lærer de aldrig at håndtere det. Det ville svare til at lukke et barn, der aldrig nogensinde før har fået lov til at spise slik, ind i en slikbutik. Så vil barnet spise, til det kaster op,” påpeger Tess Hines.
Aftabuisering
Ann Gystad understreger, at man som lærer bliver nødt til at aftabuisere brugen af KI i undervisningen. ”Vi er begyndt at gå over til, at det er acceptabelt, at eleverne bruger kunstig intelligens i undervisningen, så længe de viser os, hvordan de konkret har brugt det. Jeg oplevede, at der var mange, der syntes, at det var befriende, at de ikke længere behøvede skjule, at de havde brugt det,” udtaler hun. 15-årige Isabella Halkvist Kallesøe, som går i 9. klasse på Balleskolen, nikker genkendende til Ann Gystads beskrivelse. Hun synes, at det fungerer fint, at de i en opgave skal gøre rede for deres chathistorik med en chatbot.
Afprøvning i praksis
I forlængelse heraf udtrykker Ann Gystad, at man som lærer skal turde lære af sine fejl og kaste sig ud i at bruge KI i undervisningen, da man bedst lærer sammen med eleverne. De to øvrige folkeskolelærere er helt enige.
”Det handler om at prøve det af i praksis sammen med eleverne”, fortæller Esben Bækkelund Jensen, mens Tess Hines beskriver KI ”som et håndværk, man skal lære at mestre”. 15-årige Anne Hvidberg, der går i 9. klasse på Balleskolen, er ikke modstander af tanken om, at man kan lære at blive bedre til at bruge KI ved at prøve det af i praksis, men hun mener, at det i højere grad handler om at turde fejle. ”Jeg vil hellere fejle uden at bruge ChatGPT og dermed vide, at jeg selv havde begået den fejl, så jeg kan lære af mine egne fejl frem for ChatGPT’s fejl,” udtaler hun.
Som modsætning eller supplement til at prøve KI af i praksis sammen med eleverne kunne man argumentere for, at man som lærer kunne få en kompetenceudvikling og efteruddannelse i form af for eksempel deltagelse i kurser og foredrag. Esben Bækkelund Jensen er dog ikke ubetinget positiv. Hans erfaring med at holde foredrag om, hvordan man anvender KI i undervisningen, er nemlig, at det næsten udelukkende er de lærere, der allerede er interesserede i KI, som deltager.
Elevernes evne til at tænke kritisk
Selvom de tre folkeskolelærere er enige om, at man i vid udstrækning bør omfavne brugen af KI i undervisningen, mener de dog alle, at man bør tage visse forholdsregler, når man anvender det.
For det første bør man styrke elevernes evne til at tænke kritisk, så den kunstige intelligens ikke tager overhånd og bliver benyttet som en sovepude.
For Ann Gystad er det ”afsindigt vigtigt, at eleverne lærer at tænke kritisk”, da hun ”ellers er oprigtigt bange for, at de blot får en computer til at lave det hele for sig.”
På samme vis oplever Esben Bækkelund Jensen, at ”mange elever ikke forstår, at kunstig intelligens er fejlbarlig”, og at de blot ”tager det første, den frembringer, som det bedste.”
Tess Hines er af den overbevisning, at ”vi mennesker, børn såvel som voksne, besidder en kritisk tænkning, som vi skal udvikle, og som aldrig vil kunne programmeres ind i kunstig intelligens.” 15-årige Simone Krarup Pedersen, som går i 9. klasse på Balleskolen, har dog fået øjnene op for, at KI er fejlbarlig. ”I en opgave vi fik stillet af lærerne i danskundervisningen, skulle vi alle give den helt samme prompt til SkoleGPT, men til trods for de identiske prompter var SkoleGPT inkonsekvent i sine svar, da den kom med vidt forskellige svar på tværs af klassen,” fortæller hun.
En etisk tilgang
For det andet bør man undersøge KI fra etisk perspektiv. Det kommer Esben Bækkelund Jensen ind på. Han er nemlig ”dybt skeptisk over for, hvad kunstig intelligens gør ved os på et menneskeligt plan”.
”Vi skal undervise både i og med kunstig intelligens, men vi skal undervise lidt mere i og lidt mindre med kunstig intelligens,” opfordrer Esben Bækkelund Jensen på det kraftigste.
Vigtigheden af det etiske aspekt i undervisningen i KI lægger Tess Hines ligeledes vægt på. ”Vi skal danne eleverne til at bruge kunstig intelligens på en hensigtsmæssig og etisk forsvarlig måde,” siger den 37-årige underviser. Tess Hines havde med sine elever i kristendomskundskab i 7. og 9. klasse et projektforløb, der hed Den godeste robot. Projektforløbet blev udbudt af KK44, den folkekirkelige skoletjeneste i Silkeborg Kommune, som udarbejder kristendomsfaglige projekter til skoleklasser. Projektet er med vilje blevet navngivet Den godeste robot frem for Den bedste robot, da det handler om, hvordan skaber man skaber en robot, der ikke blot er den bedste til at løse en opgave, men som også er etisk god.
KI som en sparringspartner
For det tredje mener de tre lærere, at eleverne bør bruge KI i forberedelsesfasen af en opgave frem for i skrivefasen af en opgave. Tess Hines foreslår, at eleverne kan bruge KI til for eksempel at udvikle idéer og få inspiration. ”Brug kunstig intelligens som en sparringspartner, ikke som en vidensbank,” anbefaler hun med den begrundelse, at ”kunstig intelligens kan understøtte lærerens rolle, men aldrig vil kunne erstatte læreren”.
Ligeledes mener Esben Bækkelund Jensen, at ”kunstig intelligens kan bruges som en hjælp til at udarbejde problemformuleringer, især for elever, der har svært ved at komme i gang med en opgave”.
Eleverne er derimod ikke tilhængere af, at man bruger KI i situationer, hvor det handler om at bruge sin kreativitet. Det gælder særligt i skolens kreative fag som billedkunst og musik. ”Vores idérigdom er det, der giver os personlighed og gør os til mennesker,” fortæller Simone. I tråd dermed udtrykker Sofie, at det giver hende ”en dårlig smag i munden, når man lader kunstig intelligens finde på en idé for sig”, og uddyber, at ”egenskaber som opfindsomhed, forskellighed og uperfekthed gør os menneskelige.”